Heidimaria Nielsen

Heidimaria


MIN REJSE MED MAMA CACAO

Mit første møde med Mama Cacao, var faktisk i selskab med skønneste Camille under en breathwork workshop. Må ærligt tilstå at det ikke lige var den smag og fornemmelse jeg havde regnet med – og det blev kun til en halv kop.. Men må tilstå at det vakte noget i mig.. Måske ikke så meget cacaoen på det tidspunkt – men mere hele stemningen, spacet og den cirkel af kvinder der var samlet. Det kan virkelig noget magisk.. hvilket jo også har ført til, at jeg i dag flere år efter, virkelig nyder godt af cacaoen og selskabet med Mama Cacao. 

Bruger i dag cacaoen i mange sammenhæng, tit og ofte blot fordi jeg føler for det og fordi det kan noget andet end det at drikke kaffe eller the. Det er hele stemningen, duften når jeg tilbereder min cacao, men også selve oplevelsen af at drikke cacaoen..Det bliver altid sådan lidt smukt, særligt og højtideligt, men på den helt uformelle måde. I andre sammenhæng drikker jeg ofte cacaoen før mine energibehandlinger, healinger for bedre at connecte med mig selv, mit hjerte og intuition. Og selvfølgelig i forbindelse med workshop og cacaoceremonier, hvor Mama Cacao ofte er med til at binde det hele så smukt sammen.

Førhen var cacaoen bare cacao, men efter jeg har dykket ned i hele dens historie, holdt ceremonier, selv været på adskillige retreats, workshops og udd. er energien blevet en helt anden og kan være svær at beskrive hvis man ikke selv har oplevet det.

Men Mama cacao kan noget særligt og tror det er meget individuelt hvad det vækker i en.. For mig, så føler jeg mig ofte tættere forbundet med mig selv.. Jeg har lettere ved at grounde og lande i mig selv.. og mærker meget tydeligere min essens, mit hjertes kald. Men jeg føler mig også meget mere forbundet med hele universet, at jeg er en del af denne enhed.. og på trods af, at jeg bare er så lille bitte i dette pudsespil, så giver det hele bare meget mere mening… og elsker tanken om at den er skabt af moder jord ,så rå og powerfuld. Mama cacao har den egenskab at kunne omfavne mig og give mig ro og tryghed på den smukkeste og moderlige måde.

Derfor er det mig også en kæmpe ære at kunne få lov til at blive fysisk forhandler af denne powerfulde drik, da jeg så hjertens gerne vil udbrede hele dette magiske univers til mange flere og give dem oplevelsen af, hvad det vil sige at drikke ” rigtig” cacao og derpå lade magien og energien udfolde sig på sin helt egen måde.. Jeg er blot med til at vise vejen, så andre kan gå de samme skridt som jeg og forhåbentlig blive lige så betaget af denne spirit af Mama Cacao.

Lidt om mig personligt så har jeg min egen hjerteklinik herhjemme hvor jeg arbejder som Holistisk energiterapeut, Tryk og glad baby og børnebehandler, reiki healer mm. Men alle behandlinger hvor den røde tråd er det holistiske syn på det hele menneske.

Laver forskellige workshop og cacao ceremonier i min skønne Tippi i haven, når årstiden tillader. Elsker at kunne udfolde mig igennem bevægelse, dans, meditation mm der alt sammen er med til at give nye dybder og indsigter i livet. Elsker at nære mig selv med alt det, som giver mig ny energi.

Kærligst
Heidimaria