Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Forskellen på ceremoniel kakao vs. chokolade - endda raw chokolade

Hvad er det, der er med ceremonial grade cacao, som udgør forskellen fra chokolade - endda raw chokolade og -pulver?

 

Ceremoniel Kakao vs. Chokolade og Raw Kakao Pulver: En smagsrejse og en fortælling om cacaoens betydning

Ceremoniel kakao og almindelig chokolade lyder ikke som om, at der er stor forskel, men det er der faktisk.

I denne tekst vil du komme omkring:

  • Skabelsen af chokolade vs. ceremoniel kakao

  • De 2 store forskelle ceremoniel kakao adskiller sig fra chokolade

  • Hvilken bønne som anses som den rette bønne til ceremoniel kakao

  • Hvad ceremoniel kakao har af kærlige gaver til dig

For når det kommer til smag, produktion og betydning, finder du den store forskel. Her tager vi et kig på, hvad der adskiller dem, samt hvordan raw kakao pulver passer ind i billedet.

 

Ceremoniel Kakao: En hyldest til tradition og kærlighed til Ixcacao (ånden i cacao)

Fermentering

Ceremoniel kakao er ikke bare en drik - det er en dyb tradition med rødder i Mellem- og Sydamerika. Forskellen begynder allerede ved fremstillingen, men der er dog 2 steps, hvor de følges ad, når det gælder ceremoniel kakao og almindelig chokolade - for bønnerne vil begge fermenteres over 3, 5 eller 7 dage (for ceremoniel kakao vil denne proces ofte være mere nænsom og fermenteres over 2. gange). Derefter vil bønnerne tørres.

 

Tørring & ristning

Til kommerciel chokolade kan kakaobønner blandt andet blive tørret og efterfølgende ristet som en del af forarbejdningen.

Ved ceremoniel kakao bliver bønnerne soltørret eller tørret i "drivhus", som du ser på billedet til højre nedenunder. Ristningen foregår også her, men mere kontrolleret ved lavere temperaturer - nogen gange over åben ild, da ilden afgiver røg, som anses som værende en form for velsignelse til den ceremonielle kakao.

På billedet til højre kan du se Fernando (co-operativets fermenteringsekspert) stå i drivhuset, hvor bønnerne tørres efter fermentering.

Fra bønne til ceremoniel kakao eller chokolade

- Heri ligger den store forskel

Ved ceremoniel kakao vil bønnerne blot blive lavet til "paste" - altså ceremoniel kakao bønnemassen, som du kender den, når du køber din ceremonielle kakao. Det vil foregå ved hel almindelig grinding - enten i hånden eller ved en mindre maskine, så bønnerne bliver knust og til sidst udgør den kakaobønnemasse, som enten er i ét stykke eller flere mindre stykker.

 

Den ene store forskel kommer her

For ved chokolade - uanset om den er raw, økologisk, fair trade eller noget helt fjerde, så vil producenten lade kakaobønnerne gennemgå en mere omfattende behandlingsproces.

For her vil producenten blandt andet kunne adskille kakaosmøret, så sukker, smagsforstærkere, mælk eller andre ingredienser kan tilsættes.

Engang nævnte en kunde for mig, at det jo var ligesom at adskille en mor fra sit barn ved at lade chokolade undergå denne proces. Det hang fast ved mig, da det lige netop er dét, som gør, at chokolade ikke kan sammenlignes med ceremoniel kakao.

Udover dét kan andre ingredienser være med til at camouflere kakaobønnens naturlige smag, så du ikke får den samme oplevelse af de naturlige nuancer i selve bønnen.

 

Selv raw chokolade og raw kakaopulver undergår denne produktion

Så denne adskillelse som nævnt i tidligere afsnit, vil du stadig opleve, når det kommer til raw chokolade og raw kakaopulver. Forskellen er blot, at det er sket ved lavere temperaturer.

Det kan derfor forekomme mig en smule mærkeligt, at det kan omtales som "raw", men det skyldes de lavere temperaturer ved ristning.


Den anden store forskel kommer her

Den anden store forskel på ceremoniel kakao og chokolade er måske mere omfattende end blot én enkelt ting. Men essensen af forskellen er netop én ting: det er energien bag den ceremonielle kakao - fra jord til bord.

 

Dyb forbindelse til det åndelige

Meget ofte takker jeg Ixcacao (cacao spirit) for dén kæmpe gave, hun er, fra Moder Jord.

Jeg takker menneskerne bag, som har gjort det muligt at bringe cacaoen til mig.

Jeg takker de mennesker, som jeg ikke kender med mit bevidste sind, men som mit hjerte kender, for at de har bevaret cacaoen, æret hende og ført hendes visdom videre igennem generationer.

Grunden til, at jeg nævner dette, er for at give et indblik i, at energien bag den ceremonielle kakao kommer fra de mange mennesker, som har været med til at bringe cacaoen hele vejen fra jord til bord, og fra den kærlighed og ærbødighed, som mange mennesker gennem tiden har mødt cacaoen med.

Det er kærligheden og æringen af cacaoen som værende en ånd - helt fra starten af træet til du sidder med din kop. Det er et helt afsnit for sig selv! Men min invitation til dig er, hvordan du kan bringe dette videre ind i dine egne ritualer med den ceremonielle kakao - eller hvis du holder cacao ceremonier?

 

Hvilken bønne, der er brugt har også noget at sige

  • Criollo anses som værende den hellige kakaobønne

Der findes 3 forskellige sorter af kakaobønner. De 2 første er Criollo og Forastero, som ofte omtales som de "originale" bønner.

Men der findes også sorten Trinitario, som er en hybridvariant af de 2 typer af bønner samt andre varianter, men som ikke er særlig brugte.

Criollo kakaobønnen anses som værende den fineste sort grundet sjældenhed og smag. Derfor er det også den dyreste, da den kræver mest frem for Forastero, som ofte er dén sort, som de store chokoladeproducenter benytter. Det anslås ihvertfald, at 85% af chokoladeproduktionen er af Forastero-bønnen - nok fordi den er nemmere at have med at gøre og derfor skaber lavere omkostninger.

Criollo kakaobønnen er dén sort, som har været brugt til ceremoniel kakao gennem tusinder af år. Så hvis vi skal udpege én bønne, som den rette at bruge til ceremoniel brug, vil valget uden tvivl falde på criollobønnen, selvom vores forståelse af den rituelle brug af cacao ændrer sig grundet fundet af Huaca Montegrande i Peru, hvor de ældste spor af cacao er fundet tilbage i 2016.

 

Derfor bruges criollo til at skabe Camilles Cacao Love

Derfor er det vigtigt for mig, at criollo bønnen er dén, som bliver brugt til Camilles Cacao Love - også selvom prisen er højere.

For mig handler det om at ære traditionerne, som har været knyttet til cacao gennem tusinder af år, samt den intensitet og dybde i smagen, som jeg forbinder med Criollo.

Men hvad er det egentlig, der er med hende?

Jeg skriver hende, fordi hun anses som værende en feminin ånd. Hun bliver omtalt af Mayafolket som Ixcacao (udtales: ish-ka-ka-uw). Præfixet "Ix" bliver benyttet til at tilkendegive, at det er en feminin ånd.

Chokolade kan være en vidunderlig del af gastronomien og af vores forhold til søde smage, nydelse og trøstespisning. Det er en helt anden måde at møde cacaoen på end den ceremonielle brug, hvor selve ritualet, intentionen og relationen til cacaoen fylder mere.

Dog er chokolade primært for smagsløgene, hvor ceremoniel kakao for mig også handler om forbindelse til sjælen.

Hun omtales som "det energetiske hjertes medicin" (ikke at forveksle med allopatisk medicin, altså moderne medicin), men jeg vil fremover hellere beskrive hende gennem det spirituelle sprog, som også er en del af mit univers:

For mig er cacaoen en invitation til at skabe et rum for forbindelse, refleksion og bevidsthed om mine følelser og min relation til mig selv og omverdenen.

 

Hvis du skulle sidde med flere spørgsmål eller vil læse mere, så kan du dykke mere ned i cacaoens univers via FAQ'en eller finde mere inspiration på Cacao bloggen

Ellers skal du være hjertens velkommen til at skrive til mig i chatten (nederst i højre hjørne) eller sende en mail til ordre@camillescacaolove.com