Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Opskrift og tilberedning

Du kan sagtens drikke din kop ceremonial cacao helt ren, som den er. Men her får du inspiration til, hvordan du kan skabe en kop cacao, du virkelig vil nyde - og hvordan du med ingredienser kan støtte intentionen for din kop cacao.

Har du brug for mere inspiration, så har jeg lavet en video, hvor jeg tilbereder ceremonial cacao. 


Du finder den på på min Youtube kanal på dansk eller på engelsk.
Du finder dem også ved at scrolle længere ned på siden.

Opskrift - den hurtige version

Du kan lade sig inspirere af denne opskrift, som er min yndlings måde at lave cacaoen på.

Prøv dig frem, se hvad du har i køkkenskabene, hvis du ikke har det hele hjemme.

Dette skal du bruge

Din yndlingskop eller krus ♡

20-35 g. Camilles Cacao Love
2 dl. plantemælk (eller te/vand)
1 knsp. vaniljepulver (ikke vanillesukker)
1 tsk. - 1 spsk. Grounded Krydderimix

Eller:
1 knsp. kardemomme, ½ tsk lucuma og ½ tsk. ceylon kanel.

* Du kan sagtens udelade ingredienser
- dette er blot til inspiration.
* Spice evt din cacao op med cayennepeber eller chili for at øge optagelsen.

Sådan laver du din kop cacao
Vej din ønskede mængde cacao eller lad din intuion guide dig. Hak gerne din cacao i mindre stykker, hvis det er en større blok, du har fået fat i. Tilføj cacaoen og krydderierne i en gryde eller kasserolle. Tilføj plantemælken lidt efter lidt under omrøring ved svag varme. Gentag dette punkt, indtil du har brugt al væsken og din cacao har den konsistens, du ønsker. Brug evt. en blender til slut.

Tilføj sødme, hvis du synes, din cacao er for bitter (honning, kokossukker, agave sirup f.eks.)

Pas på varmen ved tilberedningen, så du bevarer alle de mange næringsstoffer i cacaoen bedst muligt. ♡

Vil du se med, mens jeg laver cacao?

Engelsk talende?
Scroll ned under første video.

Videoen er en 2 minutters gennemgang af at lave ceremonial cacao.

Sådan laver du simpelt din cacao i en gryde - med intentioner og æring af din cacao.

Dansk video

Engelsk video

Video

Hvis du har brug for at se det i små bidder

Så lad mig tage dig videre her.

Her får du nemlig en mere uddybende version af tilberedningen, så din cacao kommer til at være lækker - hver gang.

Mængde af cacao

Find den rette dosis

Vej eller mærk efter:
Vælg den mænde cacao, du har brug for. En gennemsnitlig kop er ca. 28g.

Ved at bruge din intuition kan du mærke, hvilken dosis, der er den rette til dig.

Hvis du vil vide mere om "Dosis - alt efter intention", så kan du få svar på bloggen (klik her)

Gør cacaoen mere lind

Hak din cacao

Du kan sagtens springe dette trin over - især hvis du bruger en blender.

Men ved at hakke cacaoen i mindre stykker, så undgår du klumper og cacaoens smelter mere ensartet.

.. og så er det en dejlig måde at tage det med ro, til at lade det blive en meditation at skabe din kop cacao 🤎

For smag & intention

Find dine krydderier

Du behøver ikke tilføje noget, men du kan få din cacao til at smage endnu mere nydelsfuldt:

Tilføj evt kanel, kardemomme, lucuma og cayennepeber eller mærk efter, hvad der kalder fra køkkenhylden.

Du kan købe én af de to krydderiblandinger med hver deres intentioner: Connected eller Grounded

Hvis du har en specifik intention for din cacao, så lad det være dine krydderier. Rose for (selv)kærlighed, blomsterpollen for feminint flow mm.

Bitterheden i cacaoen

Tilføje sødme

Du behøver virkelig ikke, men hvis du har svært ved at nyde din cacao, fordi bitterheden er for overvældende, så tilføj da hellere lidt sødme 🤎

Det kan være sødme fra dadler, kokossukker, agave sirup, honning mm. Hvis du tilsætter honning, så vent til sidst, så du kan bevare den gode næring.

Cacao er fra naturens side bitter, hvilket også indeholder nogle kvaliteter. Så min invitation er helt klart, at du prøver at drikke din cacao uden én gang eller engang imellem.

Vand/te/plantemælk

Tilføje væske

Tilføj væske så det blot dækker og kan smelte cacaoen stille og roligt, uden det brænder fast i gryden.

Du kan benytte plantemælk, te eller vand.
Plantemælk giver en sødme og cremethed, mens te kan laves på forskellige blomster/urter, som kan nære din intention.

Du kan også eksperimentere med at lave den halvt på plantemælk og halvt te/vand.

Sæt komfuret på lav varme og rør rundt.

Første del

Når det først er smeltet

Når cacaoen er smeltet og måske mest af alt ligner en tyk masse, så kan du tilføje resten af den væske, du ønsker.

Til én kop cacao vil du typisk bruge 2-3 dl væske - alt efter hvilken konsistens du nyder mest.

Anden del

Tilføj væske lidt efter lidt

Indtil du når din ønskede konsistens af cacao, så gentager du med at tilføje en lille smule væske og røre rundt.

På denne måde undgår du klumper i din cacao.

Skulle det ske, at der er klumper i din cacao, så kan du altid tage et piskeris, en Molinillo eller stavblender.

Så sørger du for, at din cacao er helt lind og fin. Især hvis du har brugt dadler til sødme (så er det bedst at stavblender til slut)

Nydelse i en kop

Når din kop cacao er færdig

Hæld den over i din absolutte yndlingskop.

Find et dejligt sted at nyde og gå på opdagelse i, hvad cacaoen har til dig i dit ritual.

Hvis du har nogen spørgsmål til tilberedning, opskrifter eller brug af ingredienser til at arbejde med din intentioner, så skriver du bare her: info@camillescacaolove.com

Et par ord om dét at lave cacao

Lad os gøre det simpelt, groundet og nydelsesfuldt at skabe en kop cacao.

Keep it simple!

Du kan sagtens drikke din ceremonial cacao rent – ja, du kan udelade 1, 3 eller alle ingredienser i opskriften.

Vand er lige så fint at bruge – plantemælken gør den dog mega cremet, og det nyder jeg.

Men hvis jeg ikke har plantemælk, så afholder det mig ikke fra at nyde en kop.

Prøv dig frem til du finder den rette mængde cacao for dig.

Start gerne med 25 gram ceremonial cacao og se, hvordan det føles at drikke denne mængde. Du kan ikke overdosere, men det er forskelligt fra person til person, hvad den rette mængde er ift, hvad du har brug for. Er dit system meget sensitivt, så start med en mindre mængde.

Hvis du ikke har plantemælk

Brug gerne vand eller te.

Ved brug af te til cacaoen, kan du tilføje andre nærende energier til dit arbejde med cacaoen. Rosente er til at styrke (selv)kærligheden, citronmelisse siges at virke beroligende, men se, hvad du føler dig draget af.

Jeg anbefaler ikke brugen komælk eller mandelmælk, da det menes at hæmme optageligheden af din cacao.


Men hvis du nyder det mest, hvorfor så ikke nære dig selv således? 🤎

"Det er simpelthen for uoverskueligt med alle de ingredienser"

Som nævnt før, så er det simple nogen gange det mest nærende.

Du behøver ikke andet end vand og cacao i princippet.

Men hvis du vil gøre det lækkert for dig selv, nære dine intentioner om at finde jordforbindelse, skabe indre og ydre forbindelse, så se én af de to krydderimixes, jeg har skabt med smukke intentioner bag: Du finder Grounded & Connected

Se de to krydderimixes til din cacao

Brug cacao til at nære dit energetiske hjerte,
grounde dig selv og aktivere din intuition

Opskrift på ceremonial cacao mousse

Nogle dage er jeg bare mere til en dessert end en kop varm ceremonial cacao. De dage laver jeg ceremonial cacao mousse.

Lækkert, cremet og nydelsesfuld.

Du kan selv lave den, sådan her:

1. Følg opskriften på cacao ovenover

2. I stedet for at bruge al plantemælken op, så varm kun en smule. Jeg plejer at bruge ca. 1 dl., men mærk efter, hvad der føles godt og hvornår cacaoen har den rette konsistens for dig.

3. Du kan spise moussen som den er, lækker og lun eller du kan stille den på køl til den har den rette moussetemperatur for dig.