116,10 kr 129,00 kr
GRATIS FRAGT - Fri fragt på ordre over 599,-
Nyt batch på vej, men det lander i Europa 18.12. Grundet jul og nytår, kan det ske, at det først er på lager d. 6.1, men muligvis afsendelse før 🤎
Spar 10% på forudbestilling 😍
Obs: pengene trækkes først efter afsendelse
Camilles Cacao Love i 100 g. pose - til 4-5 kopper (ca.)
Til dig, der gerne vil prøve den ceremonielle kakao af og mærke, hvad hun kan gøre for dig.
Eller til den lille cacao-tørst. Til dig, der gerne lige vil prøve, hvad det dér cacao er. Til rejsetasken. Til sommerhusturen. Til værtindegaven. Camilles Cacao Love i 100 g. pose.
Vidunderlig, potent og blid ceremonial grade cacao - dyrket med respekt for Moder Jord - & fair handel af sorten criollo. Direkte importeret fra Ucayali regionen i Peru til dig og dine ceremonial cacao stunder, ceremonier og ritualer.
Næringsindhold pr. 100 g.
Energi 656 kcal
Fedt 55,64 g.
- heraf mættede fedtsyrer 36,15 g.
Kulhydrat 25,24g
- heraf sukkerarter 0,2 g.
Kostfibre 15,4 g.
Protein 13,67 g.
Salt 0 g.
Ingredienser: rå, økologisk kakaobønnemasse 100g.
Min ceremonielle cacao er en smuk gave fra Moder Jord, der er kommet til os hele vejen fra det frodige Atalaya i Peru.
Cacaoen understøtter din connection ind i dig selv, så du har mulighed for at komme i kontakt med dybere følelsesmæssige lag. Cacaoens intense smag og duft er ren nydelse, og den skønne fornemmelse, der spreder sig i din krop, mens du nyder din cacao, er helt unik. Du kan bruge cacaoen, som du føler dig kaldet til. Mange vælger at bruge det fredfyldte pusterum til meditation, dagbogsskrivning eller yoga.
Ceremoniel cacao af Criollo-bønner fra Peru.
Min cacao er lavet af den vidunderlige Criollo-bønne fra det smukke område Atalaya i Peru, hvor cacaoens rejse startede. Criollo-bønnerne er vokset under den varme sol hos de indfødte, i den grønne fugtige regnskov, og efterfølgende er de soltørret i den bagende sol og til sidst fermenteret.
Cacaoen har været anvendt blandt civilisationer såsom inkaerne, mayaerne og aztekerne i tusinder af år, og noget af det, jeg virkelig holder af ved cacaoen, er dens mange og forskellige gavnlige egenskaber. Du kan muligvis mærke, at:
Cacaoen øger din energi på en behagelig og meget afdæmpet måde, ikke som kaffe-koffein-ryste-energi.
Mens du nyder cacaoen, kan du måske mærke, at smagen og duften henleder tankerne til den frodige, varme og fugtige regnskov i Peru, hvor bønnerne voksede, og cacaoens lange rejse tog sin begyndelse.
Vær til stede i øjeblikket. Lyt til Mama Cacaos hvisken. Følg dine impulser.
Der er ingen regler. Gør det, der føles bedst for dig og giver dig mest nydelse.
Cacao hjælper dig på din indre rejse
Min connection til ceremoniel cacao har rødder i mit eget liv. Det startede i min søgen efter at blive fri i livet. Det var ikke let at være mig, og jeg kunne hurtigt mærke, at cacaoen kunne noget helt særligt.
Cacaoens kombination af fysiske, følelsesmæssige og spirituelle egenskaber gjorde, at jeg hurtigt blev glad for cacaoen – pludselig kom jeg nogle lag dybere i terapien.
Jeg mærkede, at ceremoniel cacao kaldte så stærkt på mig, at jeg - som nyskilt og nystartet selvstændig - måtte investere det absolut sidste, jeg havde, i cacaoen. Jeg vidste bare, at det var det rigtige valg for mig.
Kakao eller cacao?
Jeg har valgt at bruge ordet cacao for at øge bevidstheden om forskellen mellem ceremoniel cacao og almindelig kakao eller raw kakao. Både almindelig kakao og raw kakao er forarbejdet, og derfor vil det ikke give dig det samme.
Ceremoniel cacao er den reneste form for cacao, og derfor er det også den form, der giver dig den lækreste oplevelse og har mest naturlig næring og de kraftigste energetiske egenskaber. Ceremoniel cacao er soltørret og fermenteret, og det er faktisk fermenteringsprocessen, der aktiverer de ceremonielle egenskaber.
Tilberedning af ceremoniel cacao
Cacaoen kan tilberedes på mange forskellige måder, men jeg synes, du skal prøve dig frem og finde dét, der giver dig mest nydelse. Prøv forskellige ingredienser, og mærk efter.
Jeg elsker selv at bruge rismælk, men helt almindeligt vandhanevand kan også bruges. Og ellers kan du eksperimentere med forskellige typer plantemælk, indtil du finder den variant, du bedst kan li'.
Undgå mandelmælk eller komælk, da det gør, at du ikke får det fulde udbytte af cacaoen.
Du kan putte lige de krydderier i, du har mest lyst til. Jeg kan godt li' lucumapulver, macapulver, kardemomme og ægte ceylonkanel og så lidt cayennepeber eller chilipulver, men prøv dig frem.
Og så kan jeg anbefale blomsterpollen, som både er smukt, smager skønt og nogle mærker, at det booster sexlysten. Og nåeh ja, så indeholder det også masser af aminosyrer, vitaminer og proteiner.
Føler du dig kaldet, eller kan du mærke nysgerrigheden spire, så håber jeg, at du vil lytte. Det er min kærlighedsmission at bringe cacaoen ud til flere, og jeg ved, at min ceremonielle cacao er med til at gøre verden til et bedre sted.
Ingredienser: kakaobønnemasse af sorten Criollo 🤎