Tager man på af at drikke ceremonial cacao?
Disclaimer
Dette blogindlæg indeholder forfatterens egne holdninger og er ikke understøttet af kilder for evidens, men af levet erfaring og tilgang til sundhed.
Tager man på af at drikke ceremoniel cacao?
Feder det, hvis du drikker cacao, nu der er så mange kalorier i?
Det spørgsmål har jeg fået en del gange her på det seneste, så derfor satte jeg mig for at skrive dette indlæg til dig.
Jeg skriver dette grundet min baggrund inden for holistisk ernæring – ikke klinisk sundhedsvidenskab – da jeg ikke deler den gængse tilgang til kalorier ind, kalorier ud og dét regnskab, nogen står ved, er nøglen til en sund livsstil og glæde ved ens krop (og vægt).
Mit korte svar
Om cacao feder – eller om du tager på af cacao?
Nej.
Nej, cacao feder ikke.
Og derfor er der, med rødder i denne tilgang, heller ingen restriktioner for, hvad du må drikke af cacao.
Cacaoens sammensætning
Lad os hellere kigge på, hvad din ceremonielle cacao fra Camilles Cacao Love indeholder.
For hvis vi kigger på sammensætningen af cacao fra naturens side, så er det en næringsrig fødevare, som er blevet givet til os 🤎
Protein
Der er 13,67 g protein i cacaoen pr. 100 g.
Det er faktisk det samme proteinindhold som i et æg.
Selvfølgelig drikker du ikke 100 g cacao i en kop, men jeg vil vove at påstå, at det er i den højere ende og giver en endnu mere balanceret stund, når du drikker, fordi det nærer dit proteinindhold for dagen, når du nyder en kop cacao.
Hvis du benytter cacao som en medicinsk fødevare, så kan du tilføje collagen fra bl.a. Green Goddess (marine collagen) eller Functional Future (lavet på ko), som begge laver højkvalitets collagenpulvere og har egen produktion.
Fedtindhold
Der er et højt indhold af fedt pr. 100 g ~ 55,64 g.
Jeg er ikke tilhænger af 90'ernes tilgang til fedtforskrækkelse. Jeg ser det som næring, der mætter i høj grad, og tror på, at vi er nødt til at følge vores forfædres – rettere skrevet: gå tilbage til – tilgange til mad.
Rent evolutionært har vores biologi ikke ændret sig så meget, at vi bør være så bange for fedt.
Faktum er også, at når en madvare indeholder naturligt fedt i denne mængde, så kan du heller ikke spise uendelige mængder. Der er et naturligt ønske om at stoppe med at fortære – ellers så skal det nok komme, hvis du oplever kvalme ved at drikke for meget.
Kulhydrat
Indholdet er 25,24 g pr. 100 g.
Det er ikke just keto eller low carb ved blot at kigge på dette tal. Men grundet indholdet af fibre vil jeg være tilbøjelig til at skrive, at det ikke påvirker dit blodsukker i en negativ retning – medmindre du søder din cacao i høj grad.
Fibre
15,4 g fibre pr. 100 g er et højt indhold af fibre.
Alle fødevarer med et indhold over 5 g fibre pr. 100 g må af Sundhedsstyrelsen kategoriseres som en fødevare med et højt fiberindhold.
Fibrene er med til at holde blodsukkeret mere stabilt og pleje din fordøjelse (det har du måske bemærket? 😉)
Opsummering
Du spiser ikke så store mængder:
Grundet fedt-, protein- og fiberindholdet mætter cacao. Ja, så er der flere kalorier end i meget andet, du kan spise. Men du vil højest sandsynligt opleve mæthed i længere tid og et stabilt energiniveau, som påvirker din mentalitet og følelser.
Balancerer blodsukkeret:
Det kommer selvfølgelig an på, hvad du ellers tilføjer i din cacao, men du vil højest sandsynligt ikke ende i et energicrash om eftermiddagen og have lyst til at snacke eller spise sødt for at vække eller holde hjernen i gang.
Næringsrig fødevare:
Se på sammensætningen af næringen. Det er en stabil og næringsrig fødevare fra Moder Jord.
Et perspektiv på mad og sundhed
Jeg tror på, at vi er nødt til at se på vores forhold til forarbejdede fødevarer. At det er en del af grunden til, at vi bliver mere og mere syge som mennesker.
Vi har brug for rigtig mad – næringsstoffer og især mineraler – da vores jord er meget udpint grundet vores måde at dyrke landbruget på.
Jeg vil også gerne invitere til, at vi ikke ser på, om noget feder eller ej.
Om det vil bidrage til, at vi tager på eller ej.
Hvis det er rigtig mad, der får os til at føle os godt tilpas her og nu og på den lange bane, så er det godt.
Test af næringsindhold i Camilles Cacao Love
Hvis du er mere nysgerrig på næringen i Camilles Cacao Love, så blev den ceremonielle cacao testet på laboratoriet i sommers for indhold af mineraler og antioxidanter bl.a.
Så kan du se, hvad det betyder for dig, når du drikker din ceremonielle cacao fra mig 🤎























Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.