Cacaoens spirituelle essens & visdom
Ceremoniel cacao er ikke bare en plante. Hun er en spirit. En levende og vibrerende kraft, der kan mærkes i kroppen, i hjertet og i hele dit system.
Når du åbner et rum med ceremoniel cacao – uanset om det er et stille morgenritual eller et fælles ceremonielt space – så åbner du for kontakt med noget større. Noget ældre. Noget, der bærer både visdom, næring og forvandling.
For mange begynder relationen med cacaoen med Mama Cacao. Men der findes også andre spirituelle kvaliteter og energier, der viser sig gennem arbejdet med cacaoen. Sammen danner de en form for Cacao Collective – et levende felt af guidende arketyper, som du inviteres til at træde ind i.
🎧 Dette blogindlæg er også lavet som podcast, men udkommer dog først d. 9. November, men du kan allerede nu lytte via linket her:
Cacaoens essens & bevidsthed - de feminine og maskuline kvaliteter
🤎 Mama Cacao – hjertets visdom og den moderlige støtte
Den mest kendte af Cacao Elders er Mama Cacao. Hendes energi beskrives som medicine of the soul, peace & heart og rainbow medicine. Hun er en spirituel moder, som omfavner med kærlighed og ubetinget accept. Hun minder dig om, at du er nok – præcis som du er.
Mama Cacao taler til hjertet og inviterer dig til at lytte indefra. Til det stille, det nærende og det dybe. Det, du måske har glemt i jagten på at være “nok”.
Gennem tusinder af år har hun været en del af ritualer og ceremonier – blandt andet hos Mayaerne og Aztekerne. Mayaerne kaldte hende Kokow, som betyder kraft. Aztekerne kaldte hende Yollotl Eztli – hjerteblod.
🌀 The Transformer / The Alchemist – cacaoens kraftfulde visdom
Men cacaoen har også andre sider. Måske har du oplevet, at en kop cacao pludselig kalder dig ind i forandring. Ikke fordi noget skal fixes. Men fordi noget i dig er klar til at forvandle sig.
Her møder vi The Transformer – også kendt som The Shape Shifter eller The Alchemist.
Denne Cacao Elder bærer en visdom, som er mindre moderlig – og mere transformerende.
Hun holder et spejl op foran dig og spørger: Hvad er du klar til at slippe?
Hun inviterer dig ind i kroppens sprog, hjælper dig med at frigive lag, og hun viser dig potentialet i det, der før føltes som modstand. Hendes energi kan være intens, men aldrig uden formål. Den guider dig dybere ind i dit eget mørke – og hjælper dig med at opdage lyset, der altid har været der.
🎨 The Magician / The Artist – cacaoens kreative og intuitive kanal
En anden, måske mere subtil Cacao Elder, er The Magician – også kendt som The Artist.
Hvor Mama Cacao taler med moderlig kærlighed, og The Transformer kalder på forvandling, så kommer The Magician som en legende, skabende energi.
Hun inviterer dig til at skabe. Ikke nødvendigvis for at vise det til verden – men for at udtrykke dét, der bor i dig. Det uperfekte, det skæve, det intuitive, det legende.
The Magician åbner for din kreative kanal og hjælper dig med at finde tillid til de impulser, der ikke nødvendigvis giver mening med det samme. Hun taler gennem farver, bevægelse, ord og visioner. Hun er den visuelle og intuitive fortæller, som vækker din kunstneriske sjæl til live – også selvom du aldrig har kaldt dig selv kreativ.
Når The Magician træder frem, er det ofte fordi cacaoen mærker, at der er noget i dig, der længes efter at blive udtrykt. Ikke forklaret. Ikke forstået. Bare skabt. Som det er.
🌿 Cacaoens collective – mere end én stemme
Disse forskellige aspekter af cacaoens spirituelle univers danner tilsammen det, jeg kalder Cacao Collective.
Et altomfavnende rum, hvor du møder ikke bare én energi – men flere stemmer, som alle har noget at give.
Cacaoen er med andre ord ikke én bestemt type energi. Hun er levende, fleksibel og responderende. Hun møder dig, der hvor du er. Nogle gange som en varm hånd i ryggen. Andre gange som en vis lærer. Eller som en boblende skaberkraft, der siger: “Sæt i gang.”
Og i det møde opstår en relation, som ikke bare er følelsesmæssig og spirituel – men også fysisk. Cacaoen lander i kroppen. I nervebanerne. I cellerne.
Hvordan taler cacaoen til dig?
Cacaoen har sit eget sprog. Hun kommunikerer via fornemmelser, billeder og indsigter. Du kan opleve:
🤎 En hvisken i hjertet – ord, der kommer, uden du ved hvorfra
🤎 En kropslig fornemmelse – et pull, en retning, et anker
🤎 Billeder og symboler – som små film i dit indre syn
Der er ikke én rigtig måde. Tillad dig selv at lytte med hele dit system. Og vigtigst af alt: Stol på det, du mærker.
Når du inviterer cacaoen ind
At drikke ceremoniel cacao er en invitation til at åbne – blidt, men dybt. Når du åbner med intention, træder du ind i et rum, hvor du bliver mindet om dét, du allerede ved i din essens.
Og herfra opstår en anden form for nærvær. En anden måde at være i kroppen, i livet og i relation med verden omkring dig.
🎧 Jeg har indtalt to podcast episoder om, hvordan cacaoens spirit – som oftest omtales som Ixcacao – taler til os.
Det er til dig, der ønsker at forstå hende bedre. Ikke gennem hovedet, men gennem hjerte og krop.
Episode 9: Sådan taler Ixcacao til dig (part 1)
Episode 11: Sådan taler Ixcacao til dig (part 2)
🤎 Afsluttende ord
Cacaoens spirit er ikke noget, du skal forstå med hovedet.
Det er noget, du lærer at mærke.
Hun banker ikke hårdt på.
Hun hvisker.
Og når du lytter, opdager du måske, at hun ikke taler til noget uden for dig.
Hun taler fra dig.
Og minder dig om, at du altid har haft det med dig.
Husk du er altid meget velkommen til at skrive til mig, hvis du sidder inde med spørgsmål eller andet.
Min instagram: @camillescacaolove
Min mail: info@camillescacaolove.com 🤎
I kærlighed,
Camille























Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.