5 æteriske olier til at komme bedre igennem vinteren
Vinterens energi – æteriske olier til snue, vintertyngde, grounding & opløftende energier
Vinteren er en særlig tid.
En tid, hvor naturen trækker sig tilbage, hvor tempoet naturligt sænkes, og hvor vi – hvis vi lytter – bliver inviteret til at gøre det samme.
Alligevel lever vi ofte, som om kroppen burde fungere på samme måde året rundt. Det kan skabe en indre spænding, træthed og en følelse af at være “bagud”, når energien i virkeligheden bare følger årstidens rytme.
For mig handler vinteren ikke om at presse mere ud af mig selv, men om at støtte mig selv blidt og klargøre til året. Og her kan du bruge æteriske olier som en sanselig og naturlig måde at skabe balance, ro og nærvær i hverdagen.
Her deler jeg fem af de mest populære doTERRA-olier, du kan benytte i vintermånederne og hvorfor de er gode til netop disse områder.
1. Cheer
Når vinterens mørke kan mærkes
Der er perioder om vinteren, hvor lyset er sparsomt, dagene korte, og humøret kan føles tungere. Æteriske olier kan aldrig erstatte ekstra d-vitamin, naturligt lys eller medicin, såfremt vinterdepression er en følgesvend hos dig om vinteren.
Men her har du mulighed for at invitere naturen ind til at nære dig og vække din indre glæde.
Cheer er sammensat til at skabe en følelse af lethed, optimisme og følelsesmæssig opløftelse. Den varme, bløde citrusduft opleves af mange som lysende og hjerteåbnende – næsten som et lille solstrejf midt i vinteren.
Vælg gerne Cheer fordi den:
– støtter følelsen af glæde og lethed
– hjælper, når sindet føles tungt eller mat
– inviterer mere lys og varme ind i hverdagen
Du kan bruge den rene olie i diffuseren. Du finder Cheer olien her.
Du kan også benytte Roller udgaven på håndleddene eller på brystet. Du finder Cheer Touch Roller her.
2. Adaptiv
Når energien er lav, men kroppen ikke skal presses
Vintertræthed er naturlig. Det er kroppens måde at sige: “sæt tempoet ned”.
Alligevel kan vi have brug for lidt støtte til at finde balancen mellem hvile og hverdagsliv.
For vi lever i en moderne tidsalder, hvor der oftest forventes det samme af vores indsats uanset årstid. Den indre i form af menstruationscyklus eller vores ydre årstid.
Her vælger jeg Adaptiv (findes også som Adaptiv Touch Roller), fordi den er skabt til at støtte følelsen af indre ro, overskud og følelsesmæssig balance – uden at virke stimulerende på en kunstig måde.
Adaptiv er ikke en “kickstarter”, men snarere en olie, der:
– hjælper nervesystemet med at finde ro
– støtter mentalt overskud
– kan give en blid, stabil energi
Du bruge den i diffuseren om morgenen eller midt på dagen. Især hvis du mærker træthed, men stadig gerne vil være nærværende med dem, der er omkring dig.
Dette er én af mine absolutte yndlingsolier, så det er også blot til forkælelse, hvis du er vild med frisk appelsin, beroligende lavendel, den jordnære Copaiba og energigivende rosmarin.
3. Air
Til vinterens tunge luft og sæsonskifte
Når kulden kommer, ændrer luften sig. Vi er mere indendørs, og mange oplever tung vejrtrækning, snue eller ubehag i luftvejene ved sygdom.
Her er Air en af de olier, som du kan diffuse, når du vil støtte immunforsvar og skabe passage i næsen ved snue.
Den er sammensat til at:
– understøtte en følelse af fri og let vejrtrækning
– rense og friske luften op
– skabe en oplevelse af klarhed og åbenhed
Jeg bruger den i diffuseren eller fortyndet på bryst og ryg – særligt i perioder, hvor kroppen føles mere sårbar over for årstidsskiftet.
Du kan også få den som Air Touch Roller til direkte påførsel på hud eller to-go.
4. Vetiver
Når jeg har brug for at lande i kroppen
Vinteren kalder på grounding. På at være mere i kroppen, mere hjemme, mere langsom.
For nogen er det ikke så nemt. Men det kan også være en støtte med grounding, hvis du påvirkes mere i denne tid og føler dig overvældet, når du endelig kommer hjem.
Så kan olien være en støtte til at lande efter dagens indtryk.
Her er Vetiver en af mine absolutte favoritter.
Den har en dyb, jordende og næsten meditativ duft, som:
– støtter følelsen af tryghed og ro
– hjælper med at lande mentalt
– er fantastisk, hvis tankerne kører, eller kroppen føles urolig
Jeg bruger den især om aftenen. Især til min søn, hvis han føler uro i kroppen. Så vil Vetiver - i en bæreolie - være virkelig dejlig til at lande.
Du kan også bruge den til dine stille stunder med cacaoen, hvor du ønsker at mærke dig selv mere tydeligt og komme ned i tempo.
5. Lavendel
Når nervesystemet skal have lov at falde til ro
Lavendel er en klassiker – og med god grund.
Den er kendt for sine:
– beroligende egenskaber
– evne til at skabe ro i både krop og sind
– støtte til afslapning og søvn
I vintermånederne bruger jeg lavendel som en del af min aftenrutine – enten i diffuseren eller fortyndet på nakke og skuldre.
Kan også fåes som Lavender Touch til direkte brug på kroppen eller to-go.
Faktisk bruger jeg den flittigt hele året, da jeg altid har haft et specielt forhold til lavendel.
Den hjælper mig med at blødgøre mit energetiske hjerte og finde ind i en blødere rytme.
En blid påmindelse
For mig handler brugen af olier ikke om at “fikse” noget.
Men om at støtte kroppen, sanserne og nervesystemet, så vi bedre kan følge årstidens naturlige bevægelse.
Vinteren inviterer os ikke til at præstere, men til at lytte indad, mærke året og nære det nære.
Og nogle gange kan en duft være nok til at minde os om netop det 🤎






















Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.